Projekt

Nordliv

HALLEN & MOTORIKOMRÅDET


Den eksisterende hal åbnes op mod hjerterummet og der tilføjes to store ovenlys som også indeholder hejsevægge.
Væggene bevirker, at hallen kan deles i tre rum, når der er brug for flere rum, men også forsat kan danne ét rum når der eksempelvis skal afholdes kamp, koncert eller teater.


I hallens sydlige ende indbygges en rampe der skaber adgang til halgulvet og depotet.


DEPOTER
Det nuværende depot langs hallen bevares og der isættes døre så der er adgang fra alle tre ”rum” i hallen.
Der opføres to mindre depoter i forbindelse med motorikområdet. Primært tiltænkt motorik redskaber.
Der opføres depot under trappen til første sal. Dette er primært tiltænkt staffelier og andet udstyr der skal bruges i det store fleks-rum Der opføres et mindre depot i tilknytning til hjerterummet til møbler eller udstyr der bruges i her.
Depotet ved omklædningen formindskes og indretningen forbedres.


MOTORIKOMRÅDE
I hallens nordlige ende tilbygges et motorikområde der inviterer til leg, træning og motorisk udfordring. Det skabes et frit gulv i midten af området og i siderne skabes depoter, huler og trapper der leder op til et hule-, klatre-, lege-, udfordringsområde på 1. sal. Den ene hule tilgås fra børnehuset og bliver derned et lille ”kighul” mellem de to verdener.


I loftet over det frie gulv, monteres kroge og udtræksskinner.
Her kan der ophænges sansegynger, hængekøjer, gyngebolde, ringe, trapez, reb, net, bomme mv.
Fra depoterne kan der udtrækkes bløde måtter og skumklodser man kan bygge med på det frie gulv og op af
depotkernerne. Alle disse redskaber kan også trækkes direkte ud på halgulvet så hele hallen kan fungere som en udvidelse af motorikområdet.


For enden af motorikområdet, er der en foldevæg i glas som leder ud til legepladsens motorikområde. Når disse døre skydes fra vil der opstå en direkte sammenhæng mellem motorik- og træningslandskaberne inde og ude.


På motorikrummets første sal bygges tre rum med hver deres karakter: spejlrummet, boldrummet og gyngerummet. De får hver deres materialitet, stemning og belysning der lægger op til forskellige lege. Mellem rummene spænder net sig ud som et varierende landskab med toppe og dale. I det store net ligger oppustede bolde i forskellige størrelser
som man kan skubbe med og trille på.


Motoriklandeskabet udformes så det er stimulerende og inviterende for såvel store som små. Motoriklandskabet opføres i brændimprægneret krydsfiner og gulvet belægges med en let blød pulastikoverflade i gul farve.


Motorik landskabet bygges som en saddeltags bygning men i mindre udgave end hallen for at møde børnehusets mindre skala og for at skabe en direkte adgang til hallen der ikke leder over børnehusets legeplads.


Motoriklandskabet kan tilgås både fra hallen og fra børnehuset. Skydedøre muliggør at børnehuset kan have adgang til den øverste etage af motoriklandskabet, mens andre brugere har adgang til den nederste del.


Børnehuset kan også lukkes helt af fra motoriklandskabet, således at det kan bruges af andre. Når dette er tilfældet har børnehuset kun adgang til den lille hule der ligger i tilknytning til fællesrummet og har vinduer ud mod hallen og motoriklandskabet.